by
CAVOUR
Skabt af en rytter. Til ryttere.
I hans ære.
En regnfuld dag til stævne
I 2021 var jeg til stævne med Cavour. Det regnede. Mine hvide ridebukser var gennemblødte, gennemsigtige og langt fra hvide længere.
På vej hjem i bilen — bundfrossen trods varmluft og sædevarme — kiggede jeg på min far og stillede spørgsmålet, der ændrede alt.
“Hvorfor er der ikke nogen, som har lavet vandtætte ridebukser?”
Clara — grundlægger, byCAVOUR
Cavour.
Min bedste ven gennem 10 år.
206 springkonkurrencer. 107 fejlfrie. Klasser op til 140 cm. Han gav mig overvældende glæde og selvtillid, hver gang jeg sad i sadlen.
På min 25-års fødselsdag mistede jeg ham. Knust og uforberedt. Mine undervisere meldte mig til Idekonkurrencen for Videregående Uddannelser — 102 deltagende virksomheder. Jeg vandt med idéen om vandtætte ridebukser.
Der var ingen tvivl om, hvad virksomheden skulle hedde.
“Virksomheden er til ham fra mig — og af ham til jer.”
Vores vision: byCAVOUR vil hæve standarden for ridesporten. Intet skal ødelægge glæden ved en god ridetur — ikke engang regnvejret.
Oplev kollektionen